Madpandekager

Når jeg laver madpandekager, så laver jeg dem så smagsneutrale som muligt, for så kan jeg komme lige nøjagtigt det fyld i, som jeg lyster og krydre fyldet med hvad som helst uden at skulle tage højde for, at pandekagerne smager af timian, paprika, karry eller lignende. Selvom det kan være fristende.

Madpandekager opskrift

Jeg synes nu, at selvom mine madpandekager er smagsneutrale, så slår de ikke de færdigkøbte madpandekagerne i kedelig smag. Jeg ved ikke, hvad de gør ved de stakkels madpandekager, men de har en kedelig konsistens og en kedelig smag. Mine hjemmelavede madpandekager er heller ikke så tykke, som dem du køber.
4.6 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Rate
Samlet tid: 45 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer
Kalorier: 202kcal

Ingredienser

  • 3 æg
  • dl mælk
  • 130-150 g mel – du kan bruge hvedemel grahamsmel, fuldkornsmel eller lignende, eller du kan bruge en blanding af to eller flere slags mel
  • Salt og peber
  • Smør eller stegemargarine til stegning/bagning

Sådan gør du

  • Pisk æg, mælk, salt og peber sammen.
  • Tilsæt melet lidt ad gangen, mens du pisker, til dejen har den rette konsistens. Pisk til dejen er klumpfri – det er nemmest med en elpisker.
  • Lad dejen hvile køligt ½ times tid.
  • Smelt en passende mængde smør eller stegemargarine i pandekagepanden – eller en anden egnet pande – og hæld det over i en lille skål eller lignende.
  • Hæld nu så meget dej på panden, at du kan få det til at dække hele pandens bund ved vippe panden og dreje den lidt rundt og frem og tilbage. Det er ikke nødvendig at komme fedtstof på første gang, da der er nok på, fra da du smeltede smørret/margarinen.
  • Vend pandekagen, når den er blevet fast og har fået en gylden farve.
  • Tag pandekagen af panden, og læg evt. et stykke stanniol over, hvis den skal holdes varm.
  • Kom lidt af det smeltede smør på panden.
  • Gentag punkt 5., 6. og 7 – kom fedtstof på mellem hver pandekage.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 202kcal | Kulhydrat: 29g | Protein: 10g | Fedt: 4g | Mættet fedt: 2g | Kolesterol: 127mg | Natrium: 86mg | Kalium: 212mg | Fiber: 1g | Sukker: 5g | Calcium: 133mg | Jern: 2mg

Jeg laver som regel dobbeltportion. Så har jeg nogle til fryseren og dermed nem mad næste gang, vi skal have madpandekager med fyld. Skal det gå rigtig stærkt og nemt, kan du selvfølgelig købe madpandekagerne færdige.

Madpandekager med fyld

Der skal selvfølgelig fyld i madpandekagerne. Og det skal ikke være syltetøj eller is – det kan det godt, men disse pandekager er beregnet til mange andre gode sager.

Laks med en dressing og lidt grønt smager rigtig godt i madpandekager. Du kan f.eks. skifte brødet ud med pandekagen i denne laksesnitte med varmrøget laks

. Eller du kan komme en god oksefars i.

På billedet her er der oksefars, lidt revet cheddarost og revet gulerod.

Det er nemt at fylde pandekagerne. Du kommer et par skefulde af fyldet på et lille stykke inde på pandekager og ruller pandekagen sammen om det.

Madpandekager i ovn

Hvis dine pandekager og/eller fyld ikke er varmt, kan du rulle pandekagerne om fyldet. Lægge dem i et ovnfast fad og drysse med revet ost. Sæt fadet i ovnen ved et par hundrede grader, til osten begynder at smelte, og pandekager og fyld er blevet varmt.

Velbekomme!

Denne tekst blev sidst opdateret den 30. maj 2020 16:20

Laust

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked*